Eventyrkonsulenten
- din professionelle vejleder i bjergene

Bes?gende:
Hit Counter
Opdateret:
23-11-03
Forside
Hvem er jeg?
Kurser
Bjergf?ring
Oplevelsesture
Foruds?tninger
R?dgivning
Foredrag
Artikler og fotos
Henvendelser

 

Isklatregrej

L?s mere om:         Is?kser         Steigeisen         Isskruer

Is?kser
Man kan groft opdele ?kserne i to typer:
Korte klatre?kser (l?ngde p? typisk 50 cm):
De korte klatre?kser anvendes til stejl klatring p? is. Eksempelvis p? frosne vandfald, hvor man ofte har nytte af et b?jet skaft: dels beskytter det knoerne mod overlast under slaget, men det kan ogs? v?re udformet, s? man bedre kan n? ind over buler i isen for at sl?. Korte ?kser anvendes ogs? ved isklatring af mere alpin karakter, f.eks. lange isrender (goulottes) i alperne eller ruter med en blanding af is, sne og klippe. Her vil et mere lige skaft ofte v?re at foretr?kke, da man da bedre kan anvende skaftet til sneklatring.
De fleste korte ?kser er modulopbyggede, s?ledes at bladene kan skiftes ud, da de kan blive slidt (de m? af og til slibes op), b?je eller kn?kke. Jo h?rdere bladet er, desto lettere vil det kn?kke. G?r man bladet bl?dere, b?jer det til geng?ld letter. Derfor f?s bladene ogs? i forskellige tykkelser. Til stejl klatring er bananformede (omvendt buede) blade dominerende. Hulblade findes ogs?, mens klassisk buede blade egner sig d?rligt til stejl klatring: de sidder godt, men er sv?re at fjerne.
?kserne kan modsat bladet oftest udstyres med enten hammerhoved (s? kan du sl? bolte), tv?rblad (s? kan du sl? is v?k til f.eks. et isanker) eller en kort krog (s? kan du bedre vride eller kile ?ksen fast ved klatring p? t?r klippe).
H?ndslyngen kan have mange udformninger, men st?rst nytte har man af en bred h?ndstrop, som ikke generer, hverken n?r man h?nger fra den, eller n?r man lader ?ksen dingle fra h?ndleddet. S? er der heller ingen grund til at fastg?re ?ksen til selen.
Gletscher?kser (l?ngere end 55 cm):
Disse er oftest med klassisk buet blad, som giver god forankring i isen, og et stort tv?rblad, som kan bruges til forankring i h?rd sne (firn) eller rensning af f.eks. groft tilhuggede trin i isen. Man skal v?re opm?rksom p?, at helsmedede ?ksehoveder i solidt st?l holder bedst, hvis man skal hugge meget. Skal man fjerne meget is med ?ksen, s? l?nner det sig med et knapt s? buet blad.
L?ngden af ?ksen afh?nger til en vis grad af ens h?jde, da en l?ngere ?kse er mere behagelig at g? med, n?rmest som en stok. Den lange ?kse giver ogs? god forankring i sne. Men skal man sl?, s? er det lettest med en kortere ?kse, og ved sondering af gletscherspalter skal man tit bukke sig alligevel. Derfor ligger gennemsnitsl?ngden omkring de 65 cm.
www.iwcwatch.me Der findes letv?gts?kser, hvor styrken i skaft og/eller hoved er mindre. De egner sig til f.eks. skiture eller h?jdeklatring.

Steigeisen
Her kan man groft tale om helstive eller leddede steigeisen:
De helstive steigeisen rummer bla. modulopbyggede tekniske steigeisen, som typisk har lodrette frontakker, n?rmest som et is?kseblad. Modulopbygningen g?r, at man kan skifte "sliddelene" ud, ?ndre fra to til en fronttak eller p?s?tte en h?lspore. Disse jern er mest til stejl klatring p? is og klippe.
En anden type er de alpine steigeisen, som har vandrette fronttakker, der bider godt ogs? i fast sne (firn). Vil man kun have ?t par steigeisen, s? kan disse v?re l?sningen.
De helstive jern kr?ver oftest en markant s?lerand p? st?vlerne for at kunne p?sp?ndes (hurtigsp?nd bag). Hvis jernene er solide nok, s? beh?ver st?vlerne ikke at v?re helstive. Visse jern kan faktisk ?ndres fra helstive til leddede.
De leddede steigeisen anvendes typisk til gletscherbrug. Skal de bruges p? bl?de st?vler, s? kr?ver det remme til p?sp?nding, hvilket -alt efter remsystemet- kan h?mme blodcirkulationen og give kolde t?er. Med bl?de st?vler har man sv?rt ved at benytte fronttakkerne ordentligt, s? man kan overveje steigeisen med f?rre og mindre aggressive takker. Har man derimod stivere st?vler med markant s?lerand, s? kan man med fordel bruge en form for hurtigsp?nd. Men hvilken form for p?sp?nding man skal v?lge afh?nger ogs? af st?vlens udformning fortil. Forskellige kombinationer af st?vler og steigeisen kan nemlig give h?jst forskellig effektiv l?ngde af fronttakkerne. Der findes ogs? jern, der specielt egner sig til snowboardst?vler. Ligesom der findes letv?gtsjern, som henvender sig til skibestigning eller lettere h?jdeklatring.

Isskruer
Pris og kvalitet f?lges her ad som s? mange andre steder. Til h?rd og spr?d is beh?ver man de dyreste og bedst forarbejdede isskruer, da de har mindre spr?ngvirkning i isen og slipper iskernen bedre, n?r man skruer dem ud. Det er stadig vor opfattelse, at titaniumskruer enten er af for ringe kvalitet til h?rd vinteris eller uforholdsm?ssig dyre. Flere af de bedste skruer f?s ogs? med h?ndtag, som g?r dem hurtigere at s?tte. Spidsen af skruerne har stor betydning for, hvor lette de er at "starte" i isen. Det kan betale sig at g? spidserne efter med en fil. Skal man kun bruge skruerne i bl?dere sommeris, s? beh?ver man ikke k?be de dyreste skruer.

Til toppen af siden