Eventyrkonsulenten
- din professionelle vejleder i bjergene

Bes?gende:
Hit Counter
Opdateret:
29-06-05
Forside
Hvem er jeg?
Kurser
Bjergf?ring
Oplevelsesture
Foruds?tninger
R?dgivning
Foredrag
Artikler og fotos
Henvendelser

 

Hvem er jeg?

Allan_i_Khumbu-isfaldet.jpg (5202 bytes) Allan Christensen, f?dt 1965. Uddannet cand. scient. i fysik/matematik, gymnasiel?rer og autoriseret klatreinstrukt?r p? klippe (Dansk Bjergklub) og is (Svenska Kl?tterf?rbundet). Mange?rig erfaring fra klatring og skil?b over hele verden: ekspeditioner, bjergf?ring og undervisning.
Klatring og skil?b har givet mig enest?ende naturoplevelser fra Norden, Alperne, Alaska, Peru og Himalaya, bl.a. Mount Everest, hvor jeg i maj 2000 satte dansk h?jderekord uden ilt. Disse erfaringer og oplevelser kan du nu f? del i...

L?s mere om:

Klatreopdragelse             Autorisation             Klatre-CV         Refleksioner

Allerede fra begyndelsen af min klatrekarriere i midten af firserne havde jeg en dr?m om at bestige Mount Everest, og uden ilt. Men efterh?nden som mit kendskab til klatring blev st?rre, blegnede interessen for bjerget til fordel for mere ?konomisk overskuelige projekter samt st?rre klatretekniske udfordringer. Men dr?mmen bestod, og beretningerne fra Dansk Himalaya Selskabs ekspeditioner gjorde sit til at vedligeholde interessen. Jeg t?nkte faktisk, at jeg m?ske med tiden ville blive inviteret med p? en ekspedition til Himalaya. D?t skete s? i for?ret ’99, men jeg havde allerede i ’90 k?bt forskelligt udstyr med Everest i tankerne: t?lmodighed er en dyd, specielt i h?jdeklatring!

Klatreopdragelse
Jeg fik min klatreopdragelse i Norge i ?rene ’84-’88, hvor jeg dels boede et ?r og dels deltog i flere norske kurser: F?rst i brevandring (’86, f?rdsel p? gletscher) og siden kurser i fjeldklatring (’87) og isklatring p? frosne vandfald (’88). Mit f?rste m?de med Alperne fandt sted i sommeren ’87, hvor jeg stod for at f?re en gruppe bekendte op p? Mont Blanc. Jeg havde aldrig tidligere bes?gt Chamonix-omr?det, men syntes dog jeg havde en baggrund fra flere ?rs friluftsliv i Norge, som gjorde projektet forsvarligt. Alperne fik siden st?rre betydning for mig som legeplads, s?rligt da jeg blev medlem af Dansk Bjergklub i ’90, men jeg vender dog gang p? gang tilbage til Norge. Jeg foretr?kker nemlig en lang anmarch frem for k? p? ruterne, for oplevelsen af den omgivende natur er nu st?rre, n?r man bare er et to-mandsreblag. Jeg har derfor oftest bes?gt Mont Blanc massivet i vinters?sonen, hvor man bedre kan have ruterne for sig selv, og hvor man samtidig kan g? skiture.
Jeg har en fork?rlighed for ruter p? is eller i blandet terr?n: is, sne og klippe. Til geng?ld har jeg sv?rt ved at motivere mig, n?r det g?lder ?n-rebl?ngdesklatring. Hvis jeg skal klatre klippe, s? skal det helst v?re l?ngere ruter, evt. af alpin karakter. Der skal gerne v?re en oplevelse af naturens storsl?ethed knyttet til en klatretur, og derfor appellerer klatrefelter, hvor man klatrer korte ruter p? stort set samme sted, ikke voldsomt til mig.

Autorisation
Pudsigt nok blev jeg omkring ’94 alligevel involveret i arbejdet med en dansk norm for instrukt?rer i klippeklatring (typisk ?n-rebl?ngdesklatring). Siden ’95 har jeg s?ledes virket som autoriseret klippe-klatreinstrukt?r under Dansk Bjergklub. Denne uddannelse er siden blevet internationalt godkendt. S? skal man i dag l?re at klatre p? klippe, s? b?r man sikre sig, at instrukt?ren har et UIAA-certifikat. Jeg har selv siden best?et den svenske instrukt?reksamen i isklatring (’99).

Klatre-CV
Af klatrede ruter kan n?vnes foruden 11 ture til Mont Blanc:
Alpin klipperute: S?re Dyrhaugstind fra Bandet, Hurrungane, Norge (’87)
Frosset vandfald: Haugfossen, Hemsedal, Norge (’88)
Diverse klipperuter: Blue Mountains og Mount Arapiles, Australien (’89)
Frosset vandfald: Tuvfossen, Hemsedal, Norge (’90)
Is og sne: Couloir Gervasutti, Mont Blanc du Tacul, Chamonix, Frankrig (’90)
Travers ad klipperyg: Ar?te Kuffner, Mont Maudit, Chamonix (’91)
iwcwatch.me Is og sne: Voie des Suisses, Les Courtes, Chamonix (’91)
Travers ad klipperyg: Store Skagast?lstind - Gjertvasstind, Hurrungane, Norge (’92)
Frosset vandfald: Gr?tenutfossen, Hemsedal, Norge (’93)
Travers ad klipperyg: Aiguilles de Chamonix, Midi - Blaiti?re, Chamonix (’93)
Travers ad klipperyg med ski, Torfinnstinderne, Jotunheimen, Norge (’94)
Diverse fler-rebl?ngders klipperuter: Nissedal, Norge (’95)

Hvor mine ture i studietiden havde v?ret efter devisen" st?rst oplevelse for f?rrest penge", s? kom de l?ngere udlandsrejser til Alaska og Peru i sommerm?nederne efterh?nden ind i billedet. Dette holdt frem til begyndelsen af ’99, hvor jeg tog orlov fra min gymnasiel?rerstilling for at kunne dyrke klatring og skil?b p? fuld tid.

Eksempler p? senere klatrede ruter:
Bestigning med telemarkski af West Buttress, Denali (Mount McKinley), 6193 moh., Alaska (’96)
Blandet terr?n: Linceul/The Shroud, Grandes Jorasses, Chamonix (’97)
Blandet terr?n: Ny rutevariant "Scandinavian Direct" p? Ranrapalca, 6162 moh, Peru (’97)
Is og sne: Huascar?n Sur, 6768 moh, Peru (’97)
Blandet terr?n: Ny rutevariant p? Artesonraju, 6025 moh, Peru (’98)
Frosne vandfald: Cascade du Grand Clot, La Grave, Frankrig. Juvs?yla, Rjukan, Norge (’99)
Blandet terr?n: Supercouloir Direct, Mont Blanc du Tacul, Chamonix (’99)
Bestigning af Kienshofer-ruten, Nanga Parbat, 8125 moh, Pakistan (’99)
N?ede 8700 meter uden ilt p? Mount Everest, Nepal ad Sydcouloiren (?00)

Ubestegne 6000-meter toppe i Nepal (Pandra og Danga), efter?ret '02

Guidet tur til toppen af Pik Lenin (7134 moh), Kirgistan '04

Muztagh Ata (7546 moh) p? ski, 3000 h?jdemeter op og ned p? 19 timer, Kina '06

Haugfossen og Lipton, isruter i Rjukan, '07

Eiger Nordwand, den l?ngste af de klassiske nordv?gge i alperne ad 1938-ruten, april '07

Cassin Ridge p? Denali, Alaskas h?jeste bjerg: 2500 h?jdemeter kold klatring p? 63 timer tur/retur, juni '08

Refleksioner
Klatring er for mig en sport, som dyrkes i naturen. Den indeholder et konkurrencemoment, men det drejer sig ikke om at besejre naturen, – der kan man alligevel aldrig vinde – men snarere sig selv. Ligeledes er naturoplevelsen i centrum: D?t at m?rke elementerne mod sin egen krop er ligesom d?t at nyde udsigten og roen en uundv?rlig del af oplevelsen.

Klatrere kan have forskellige favoritdiscipliner og tekniske niveauer, men f?lles for alle – tror jeg - er ?nsket om at opleve "at alting glider". En psykisk og fysisk oplevelse af at mestre situationen. Selvf?lgelig kan jeg opleve frygt, som skal overvindes, hvis jeg vil videre, men jeg klatrer ikke for at opleve det ene "adrenalin-sus" efter det andet. Skulle man udelukkende s?ge suset, s? ville man nok snarere flakke rundt mellem et utal af forskellige s?kaldte "vanvidsidr?tter".

Frygten kan jeg som klatrer bruge konstruktivt, og derved udvider jeg gr?nserne for, hvad der er muligt for mig. Det indeb?rer selvf?lgelig en fare for at overvurdere sine evner, s? en portion selvkritisk sans er ikke af vejen.

Mange mennesker opfatter "bjergbestigere" som vanvittige, der flygter fra hverdagen ved at uds?tte sig selv for (un?dige) farer. Vi er vant til, at teknologien tager brodden af de v?rste farer, s? vi ikke selv beh?ver dygtigg?re os for at mindske faren (t?nk blot p? bilk?rsel). Som klatrer betjener jeg mig selvf?lgelig ogs? af teknologiens undere, men det er ingen erstatning for personlig erfaring og kunnen. P? den m?de f?ler jeg mig mere direkte ansvarlig for mit eget (og klatremakkerens) liv, og deri best?r m?ske en del af klatringens trolddom. Det er den meget intense oplevelse af livet som f?r mig til at klatre. Form?r man at bruge disse oplevelser positivt i sin hverdag, s? er der n?ppe tale om flugt.

Til toppen af siden